Nordisk Litteraturpris

Kalaallit Nunaanniit Nordisk Litteratur pris 2018'imut innersuussaq

"Illinersiorluni ingerlavik inussiviuvoq" Magnus Larsenimit

Taaguutaa: Illinersiorluni ingerlavik inussiviuvoq

Atuakkiortoq:Magnus Larsen

Oqaatsit: Kalaallisut

Naqiterisitsisarfik: Maanuup atuakkiorfia, Nuuk, Kalaallit Nunaat 2017

Qallunaatut taaguut: "På slædesporet har man mødt mange mennesker på livets vej"

(Suliami taaguut) Atuagaq qallunaatuunngortinneqanngilaq

Periuseq: Kalaallit Nunaanni 1963-1975'-imut inuunermi nalaattakkat pillugit nammineq misigisalersaarut

Imarisaa:

Magnus Larsenip nammineq misigisaminik atuakkiaani piffissaq 1963-imiit 1975-imut uterfigineqarpoq. Atuagaq atuakkiortup nammineq misigisaminik atuakkiaata siulliup, piffissamut 1931-imiit 1963-imut tunngasup, taaguutillip "Illinersiorluni ingerlavik" nanginnerivaa.

1963-imi palasinngortinneqarnermi kingorna, Magnus Larsen illoqarfiit Qaqortup, Upernaviup, Qaanaap, Sisimiut, Narsap Aasiaallu palaseqarfiini sulivoq. Naluneqanngitsutut Kalaallit Nunaanni illoqarfiit sinerissami takeqisumi siassimallutik ipput, imminnut avinngarusimallutik. Inoqarfiit aasami immakkut imminnut attaveqartarput, ukiuuneranilu imminnut tikeraarsinnaasarlutik qimussimik. Taamanikkut atugassaritaasut naapertorlugit palasit ukiuni arlalinni illoqarfinni ataasiakkaani inissinneqartarput, tamatumalu kingorna provsteqarfimmit Nuummiittumit aalajangerneqartarpoq palaseqarfimmut illoqarfimmullu nutaamut sorlermut palasi nuutinneqassanersoq.

Atuakkami palaseqarfiit assigiinngitsut innuttaallu Magnus Larsenip oqaluttuarai. Atuakkami nammineq misigisalersaarummi illoqarfimmut nalusamut aallartinneqarneq, tassani ukiuni marlussunni najugaqarneq sulinerlu, innuttaanik ilisarisimasaqaleriartorneq, tamatumalu kingorna illoqarfiup tullianut nuutinneqartarnerup kipiluttunartui Magnus Larsenip allaaserai. Ilagiinnut attaveqarneq sumiiffinnilu ulluinnarni inuuneq, kiisalu ilisimalersimasat misilittagarilikkallu allamut nuunnerit tamaasa annaaneqartarput aallaqqaataaniillu aallartittoqartariaqalerluni. Tamanna pinngitsaaliissummik angalaannartutut inuuneqarneq kinguneqarnerluppoq - palasimuinnaanngitsoq ilaqutaanulli tamanut aamma. Minnerunngitsumik meeraat atuartuusut atugarliorput, oqaatsitigut, kinaassutsimikkut kulturikkullu. Inuunermi atugassarititaasut kalaalerpassuit - annerusumik minnerusimilluunniit pinngitsaalisaanikkut - taamani atugarisartagaat.

Atuakkalli imarisaa taamani pisartunik tamanik illuinnaasiortumik isorinnittuunngilaq. Tassami aamma suleqatigiinnikkut attavigisat pitsaasut atoruminartullu oqaluttuarineqarput. Kalaallit, illoqarfinni nunaqarfinnilu atuakkiortup tarnikkut kiffartuussisutut qimussimik angalalluni tikittagaani, qanoq najugaqarlutillu inuuneqarnersut oqaluttuarineqarpoq.

Kulturikkut oqaluttuarisaanermik isiginninneq soqutiginartoq atuakkami eqqartorneqartoq tassaavoq kalaallit 'guutimik nalusuunerup nalaani' kristumiunngornissaq sioqqullugu aterisimasaasa kinguliatut kristumiusut allattorsimaffimmi akuerineqarnissaannik suliaqarneq. Tamatumunngalu ilanngullugu kalaallit inuillu canadamiut aqqinik, ileqquinik ileqqutoqaannillu ilisimatusarneq.

Taamaalilluni atuagaq nammineq nalaataannarnut tunngasuunani, aamma kalaallit piffissami eqqartorneqartumi oqaluttuarisaanerannut nutaanerusumut tunngavoq.

Itisiliineq:

Atuakkami kalaallit Kalaallit Nunaanni1963-imiit 1975-imut kulturikkut allanngulerfiup nalaani inuunerat ilorleq oqaluttuarineqarpoq. Atuakkiortoq oqaluttuarisaanermi piffissap ilaanik tassannga allaaserinnittoq tassaavoq 87-inik ukiulik provsti soraarneq Magnus Larsen, naqiterisitsisarfiutilik taaguutilimmik 'Maanuup Atuakkiorfia'.

Inuunermini sivisuumi ingerlavia piffissamilu nalaatamini misigisai, paasinninnera nassuiaataalu atuarneqarsinnaapput. Pissutsit piviusut kalaallip nunaqarfimmiup isaanit isigalugit qanormita misinnarpat, oqaluttuarisaanermi amerlasuutigut inuiaqatigiinni pissaanilinnit oqaluttuarineqartartumi.

Atuakkiortup nalimini pisartunik oqaluttuaani aamma inuunerup ingerlarngata immini sunniisarnera aamma eqqartorneqarpoq. Pineqarluni nukappiaraq nunaqarfimmioq piniartussatut inunngortoq, Qallunaat Nunaanni ilinniartitsisunngorniarfimmi ilinniartitsisutut naammassisoq, kingornalu universitetimi upperisarsiornermik ilinniagalittut teologinngoriarluni naggataatigut provstinngorluni.

Naak atuakkami nammineq misigisanik aallaavilimmi oqaluttuartoq kinaassusersiutit pingajuanni ataasersiut aallaavigalugu oqaluttuartinneqarraluartoq, kalaallit inuunermik paasinnittaasiat isiginneriaasiallu pitsavimmik oqaluttuarineqarpoq. Inuppassuit atuakkiortup inuunermini naapittagai tunngavigalugit inuiaqatigiit marluinnik kulturillit paasisaqarfiupput, aammalu paasisaqarfiulluni kalaallit nunaqarfeeqqani puisinniarnermik inuuniutillit inuiaqatigiinnut aalisakkanik suliffissualimmi inuusunut allanngortinniaraanni nukippassuit qanoq annertutigisut atorneqartariaqarnersut. Tassa Danmarki Nunallu avannarliit ajunngitsutigut ajortutigullu maligassatut aallaavigalugit.

Magnus Larsen

Inunngorpoq Kitsissuarsunni aggustip 29-anni 1931, inuiaqatigiinnguit piniartuusut akornanni Nunatta avannarpasissuiani Qeqertarsuup tunuata kujasinnerusuaniittumi, siulimisullu piniartussatut perorsarneqarluni. Qulaaluanik ukioqarluni ilinniartitsisumi sunniineratigut taalliani siullerpaaq allappaa. Atuarfimmi piginnaaneqarnini naapertorlugu inuusuttuaranngorami efterskolimi atualernissaminut kaammattorneqarpoq. 1959-imi Haslev Seminarium'imi ilinniartitsisutut naammassivoq immikkut sammisaralugit atuakkiorneq kristumiuussuserlu. Ukiorlu taanna aamm Københavnip Universiteani atualerpoq 1963-imilu palasinngortinneqarluni. Soraarninngornissami tungaanut provstitut sulivoq.

Magnus Larsen inuuvoq tamatigoortoq. 1987-imi naqiterisitsisarfiutini pilersippaa, nammineq atuakkiani kingornalu aamma allat atuakkiaat naqitertittarumallugit.

Taamatullu aamma kulturikkut upperisakkullu ingerlataqarfinni assigiinngitsuni siulersuisuni ilaasortaanngikkuni siulittaasuusarsimavoq, politikkikkullu suleqataasarsimalluni. Taamaalilluni aamma 1971-imi Peqatigiinniat Kattuffiat pilersitseqataaffigaa, ulloq manna tikillugu siulittaasuuffigisani. 1989-imi Dannebrogsordenimik nersornaaserneqarpoq, 1992-imilu ukiorpassuarni aalajaalluni sulisimanini pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nersornaasiuttagaannik Nersornaat guultimik nersorsaaserneqarpoq.

Kalaallisut atuakkiornerup iluani annertuumik suliniuteqarsimanini pillugu 2013-imi Kalaallit Atuakkiortut atuakkiortunut nersornaasiuttagaannik tunineqarpoq.

Magnus Larsen naqiterisitsisartutut atuakkiortutullu 40-nik ikinnerunngitsunik naqiterisitsisimavoq. Siunnersuisarpoq aaqqissuisarlunilu, mannalu tikillugu innuttaasuniit atuakkiaminnik saqqummersitserusuttunit saaffigineqartaqaluni.

Inuttaa nammineq assigiinngisitaartunik atuakkiaqarpoq, meeqqat atuagaanniit upperisamik imalinnut aammalu nammineq nalaattakkani pillugu oqaluttuanik oqaluttuartunik nassuiaasunillu naqiterisitsisarluni. Aammattaaq atuakkioqataasarsimavoq. Atuartartut nuannarilluagaannut ilaavoq "Kitsissuarsuit inuilu" nunaqarfiup ukiunik 175-inngorlugit nalliuttorsiorneranut atatillugu naqitertitaq, kiisalu "Aataa oqaluttuarit" Pavia Nielsenip atuakkiaa, inuiaqatigiinni piniartoqarfiusuni ulluinnarni inuunermut, piniartut ilisimasaannut, uumasunut pinngortitamullu tunngasunik imalik.

Magnus Larsennaqiterisitsisarfiumminik ingerlatsisuuvoq uteriitsoq pinertoorlu. Naallu imaannaanngitsunik nalaataqartaraluarluni tunniutiinnartanngilaq.Atuakkiornerup iluani piginnaasaqarluartuuvoq tusarnaarsinnaassuseqarluni, aammali anngaaginnartuunani.

Kalaallit Atuakkiortut sinnerlugit

Juaaka LyberthGrønlands nominering til Nordisk Litteratur pris 2018

"Illinersiorluni ingerlavik inussiviuvoq" af Magnus Larsen.

Titel: Illinersiorluni ingerlavik inussiviuvoq

Forfatter: Magnus Larsen

Sprog: Grønlandsk.

Forlag: Maanuup atuakkiorfia, Nuuk, Grønland 2017

Titel på dansk: "Mange mennesker at møde på livets vej på slædesporet"

Genre: Selvbiografisk samtids skildring af livet i Grønland

Indhold:

Magnus Larsens selvbiografiske bog er en rejse i tiden fra 1963 - 1975. Bogen er fortsættelse af forfatterens første selvbiografiske skildring fra fødsel til 1963.

Efter han blev ordineret til præst, arbejdede Magnus Larsen i byerne Qaqortoq, Upernavik, Qaanaaq, Sisimiut, Narsaq og Aasiaat præstegæld. Som bekendt befinder grønlandske byer sig på den langstrakte kyst, isolerede fra hverandre, hvor kun søvejen forbandt de forskellige bosteder om sommeren, mens der kom "isveje" bostederne imellem, når havet frys til is om vinteren. Dengang var det præstens lod, at han blev placeret i en by i nogle år, hvor efter provstiet i Godthåb (Nuuk) besluttede i hvilke ny præstegæld og by, han skal sendes til.

I bogen skildrer Magnus Larsen de forskellige præstegæld og de mennesker, som boede der. Det var kutyme dengang, at de centrale myndigheder i Godthåb traf beslutning om hvor yngre embedsmænd skulle placeres på det grønlandske landkort. Det forhold, at man blev sendt til et fremmed by, bo og arbejde et par år, begynder at lære byens befolkning bedre at kende, hvor efter man blev sendt videre til næste by, problematiserer Magnus Larsen i sin selvbiografiske bog. Tilknytning til menigheden og det almindelige liv i by og bygder, samt viden og erfaring man har bygget op, bliver tabt man så at sige, når man nogle år efter bliver sendt til andet og nyt sted, hvor det hele skal startes på ny. Dette tvungne nomade tilværelse fik konsekvenser - ikke kun for præsten selv, men for hele hans kerne familien - ikke mindst for børnene i folkeskolealderen, hvad angår sprog, identitet og kultur. Et skæbne, som mange grønlændere - mere eller mindre tvungen - blev udsat for.

Men bogens indhold er ikke ensidig negativ for sin samtid. I bogens skildres også gode og varme samarbejdes relationer, og der fortælles også om, hvordan grønlændere boede og levede i de byer og bygder, forfatteren kom til på sine hundeslæde rejser, for at virke som sjælesørger. Et interessent kultur historie, indbygget i bogen er, arbejdet med at få de 'hedenske' - oprindelige før kristne - grønlandske navne - accepteret og indført som efternavne på den godkendte kristne navneliste, ved at studere grønlandske og inuit-canadiske navne skikke og traditioner.

På den måde er bogen ikke kun en selvbiografi, men ligeså meget skildring af nyere grønlandsk samtidshistorie.

Uddybning:

Skildring af grønlændernes indre liv i et historisk tidsforløb, under den kulturelle brydningstid fra 1963 til 1975 i Grønland, beskrevet af den 87 årige forfatter Magnus Larsen.

Forfatteren, provst emeritus, og ejer af forlaget 'Maanuup Atuakkiorfia', blev født i 1931 i en lille fangerbygd, Kitsissuarsuit, i den sydlige del af Diskobugten, Nordgrønland.

Det er hans lange rejse i gennem livet, hans oplevelser, forståelse og tolkning af sin samtid, læseren præsenteres for i bogen. Hvordan oplevedes virkeligheden, set med en almindelig bygde grønlænders øjne, hvor historien ofte fortælles af dem, der har magten i et samfund.

Den selvbiografiske skildring af forfatterens samtid, handler også om, hvorledes skæbnes spiller én puds i livet, og om hvordan en bygde dreng født til at være sælfanger blev til skolelærer i dansk seminarium, derefter universitets uddannet teolog og endte med at blive provst.

Selvom bogen er skrevet selvbiografisk litterært form i 3. person, (forfatteren foretrækker at bruge "han" fremfor "jeg") skildrer den på glimrende vis grønlændernes livsforståelse og syn på tilværelsen, gennem de mange mennesker forfatteren mødte på sit "hundeslæde spor i livet", hvor "dobbelt identitets kulturens" stærke kræfter brydes i at omforme grønlænderne fra at være inuit sælfangere i små samfund til storbyernes europæreserede moderne grønlændere i et fiskeindustrialiseret samfund med Danmark og Norden som model på godt og ondt.

Om Magnus Larsen

Magnus Larsen er en alsidig person, der i år 1987 stiftede sit eget forlag for at udgive sine egne værker, og senere også begyndte at udgive andre forfatteres værker. Han er født29. august 1931 i Kitsissuarsuit, og opdraget til sælfangersom sine forfædre. Som 9 årig skrev han sit første digt efter inspiration fra sin lærer. På baggrund af sine evner i skolen blev han i sin teenageår opfordret til at tage på efterskole, senere blev han læreruddannet i Haslev Seminarium i 1959med speciale i litteratur og kristendom, startede på Københavns Universitet samme år og ordineret sompræst i 1963, hvorefter han fungerede som provst indtil

pension.

Dertil har han været bestyrelsesmedlem og formand i diverse kulturelle og religiøse organer, og har været politisk aktiv. Han har været med til at oprette Peqatigiinniat Kattuffiat i 1971, hvor han stadig er formand. I 1989 fik han tildelt Dannebrogordenen, og i1992 fortjenstmedaljen Nersornaat i guld (Grønlands Hjemmestyrets fortjenelsesmedalje) forlang tro tjeneste.

I 2013 fikhan tildelt litteraturpris fra den grønlandske forfatterforening Kalaallit Atuakkiortut for sit store indsats i bøgernes verden.

Magnus Larsenhar over 40 udgivelser bag sigsom forlægger og forfatter, er rådgiver, tilrettelæggerog medforfatter til flere udgivelser, og modtager stadigvæk mange henvende, isærfra borgere, der ønsker at udgive bøger.

Han er en stædig og udholdende drivkraft bag sit eget forlag, som fortsætter med sine aktiviteter trods udfordringer. Han har udgivetforskelliglitteratur, fra børnebøger til bøger med religiøst indhold, og

meget beskrivende og fortællende selvbiografiske historier fra forskellige tider.

Og læserne er specielt glade for "Kitsissuarsuit inuilu" (bygden Kitsissuarsuit og dens indbyggere) en jubilæumsbog udgivet i anledning af 175-året for bygdens oprettelse, samt "Aataa oqaluttuarit" (Bedstefar fortæl en historie) af Pavia Nielsen, om hverdagslivet i en fangertilværelse, og fangernes viden om dyrene og naturen. Magnus Larsenkan sin faglighed indenfor litteratur og er lytter, samtidig med at han er kritisk.

På vegne af Grønlands Forfatterforening

Juaaka Lyberth